Når mindre børn bearbejder overvældende oplevelser, kan man bl.a se hvordan de leger sig igennem oplevelsen, oftest ved at gentage sekvenser af legen igen og igen.

Hvad de leger, hvordan de leger og hvilke ord der bruges, siger meget om barnets oplevelse af det overvældende. Men ligesom med os voksne, så kan børn have brug for et trygt rum til at udforske og forstå oplevelsen.

Med børn vil det ofte være at tilbyde dem at lege oplevelsen igennem eller lave en parallelleg hvor legen har fokus på at bringe modvægtelementer i spil , som ikke har været tilstede under traumet. Det kan eksempel være forberedelse, forudsigelighed, kontrol , medbestemmelse, fleksibilitet mm.

Legen gør det muligt at dosere og “fortynde” oplevelsen , og give barnet en oplevelse af at genforhandle det skete i børnehøjde i et trygt terapeutisk rum.

Ikke alle overvældende oplevelser, er traumatiske. Som forældre kan man opleve en markant ændrede adfærd i en længere periode, måske barnet opleves mere vred, ængstelig , ændret aktivitetsniveau, hyperopmærksom, fysiske klager som ondt i maven/hovedpine , regression til tidligere udviklingsniveau, sårbar, indadvendt , udadreagerende mm.

Det kan måske være svært at nå ind til barnet , og måske der vil være en oplevelse af at barnet kan synes fastlåst. ( Jeg vil lige understrege at blot fordi barnet har nogle af ovenstående reaktioner og symptomer , behøves det ikke at være = traumereaktioner eller efterspil).

Men hvis man nu kan sammenholde det med nogle oplevelser, som man ved barnet for nyligt har været igennem eks. Lægebesøg , operation, skift af skole , skilsmisse, tab af relationer, fald eller ulykker, blevet storebror eller storesøster , livsforandrende omstændigheder , hård fødsel/start på livet, længerevarende sygdomsforløb – for blot at nævne et udsnit af overvældende oplevelser.

Det vil være muligt at sætte rammer for leg, som kan udbygge kapaciteten for barnet , så barnet istedet for overvældelse og fastlåsning ,får oplevelsen af mestring og forløsning.